/media/4819/visioner-og-vaerdier.png

Kerneværdier

Skanderborg Festivalklub - i form af formænd, stedfortrædere, subformænd, medhjælpere, stab, ledelse, direktion og bestyrelse – arbejder ud fra en række fælles kerneværdier, der tilsammen er foreningens pejlemærke. Som du måske vil opdage, skiller de sig en smule ud fra de gængse værdisæt hos organisationer af den størrelse. De seks kerneværdier er:

FÆLLESSKAB

Det Særlige Fællesskab. Uden det var vi intet. Uden fællesskabet ingen overskudsenergi at dele med hverken gæster eller omverden.

FEST

Med tryk på. Vi er en fest-ival og i mødet mellem tusindvis af mennesker i skovens fortættede stemning, opstår en helt særlig energi, der varer langt ud over dagene i august.

FRIVILLIGHED

Frivillighed er forudsætningen for det vi laver. Uden de tusindvis af frivillige der hver især lægger timer i det særlige fællesskab vi kalder Smukfest, var der ingen Smukfest.

ANTIDAGLIGDAG

Det vi skaber. Et ambitiøst projekt om at give vores gæster noget andet end det de oplever hver dag – og som giver dem fornyet kraft med retur.

GLÆDE

Glæden ved at glæde andre er unik.

KÆRLIGHED

Det vi er her for. Kærlighed til både festen og næsten og naturen. Alle medhjælpere på Smukfest har ret til at tænke smukke tanker og gøre smukke ting…

Se kontaktoplysninger