/media/8123/klubhuset-smukfest-gurli-gris-header.jpg

Gurli og Gustav Gris besøgte Klubhuset

Der var fest i bøgeskoven for både voksne og børn, da Gurli og Gustav Gris gav show i Klubhuset.

Af: Brian Mogensen
2. august 2021

Det var et noget andet publikum, der tog imod søndagens hovednavne, men glæden var ikke mindre, end når der er koncert på Bøgescenen. Selvom publikummet rent fysisk var.

For det var ungerne, der var i fokus, da Gurli og Gustav Gris indtog Klubhuset på den sidste familiesøndag, og de yngste havde taget forældrene med i skoven.

Blandt dem var Cæcilie Morsø Sime, der var taget med Elvira på ni år og Cornelius på fem med ud til Gurli-showet.  Og begge børn glædede sig meget til at se stjernerne.

Sjovt nok, var der dog delte meninger om, hvem der var den foretrukne gris.

For mens storesøster Elvira var mest til Gurli, var Cornelius kommet for at se Gustav. Og der var ikke meget tøven, da vi spurgte hvorfor.

”Jeg kan bedst lide Gurli. Hun er sjovere,” lød svaret. Og hun ville ikke afvise, at det var fordi Gurli var lidt ældre og lidt klogere. Lillebror Cornelius var ikke enig, og var mere til Gustav.

Men de var begge enige om, at det var blevet godt i skoven, og det kunne mor også kun være enig med dem i.

”Det er blevet rigtigt godt herude. Jeg synes, det er så fint, at de også laver noget for familier og for børn,” fortalte hun.

Børneprogrammet om Gurli og Gustav kører på repeat i mange hjem verden over, men der var også noget andet, der trak familien i skoven.

”For Elvira handler det faktisk mere om at se brandbilerne. Der er sådan et skel i alderen. Hun er lige ved at være lidt for gammel til Gurli Gris, men hun ville helt vildt gerne se brandbilerne,” fortalte Cæcilie Morsø Sime.

Familiesøndagene har været meget populære, og mere end 500 gæster har været på pladsen, hver gang børn og voksne har taget turen i skoven.

Grisesøndagen har været absolut mest populær, og det har været nødvendigt at lave to shows med grisene til de mere end 600 besøgende.

Det er jo et godt bevis på, at uanset alder, så kan Bøgeskoven bruges til at skabe glæde og fest.

Se kontaktoplysninger