/media/4819/visioner-og-vaerdier.png

Kerneværdier

Skanderborg Festivalklub - i form af formænd, stedfortrædere, subformænd, medhjælpere, stab, ledelse, direktion og bestyrelse – arbejder ud fra en række fælles kerneværdier, der tilsammen er foreningens pejlemærke. Som du måske vil opdage, skiller de sig en smule ud fra de gængse værdisæt hos organisationer af den størrelse. De seks kerneværdier er:

Fællesskab

Forbundethed – Overskudsenergi – Forskellighed

Smukfest består af fællesskaber – store og små, gamle og nye. Fællesskaber er det, vi står på, det vi lever af, og det vi skaber. Vi tror på, at alle har brug for at være noget for nogle, og at vi i vores mangfoldige forbundethed skaber noget større, end vi kan, hver for sig.

Nysgerrighed

Åbenhed – Fordomsfrihed – Udsyn

Smukfest drives af en nysgerrighed, og fordomsfri åbenhed. Over for musikkens møde med Bøgeskoven, kunstens møde med festen og de menneskelige møder i fællesskabet. Vi tror på, at de største oplevelserventer, når vi går opsøgende til verden.

Frihed

Glæde – Lethed – Antidagligdag

Smukfest har siden starten været et frihedsprojekt, som har dyrket glæden ved den frisættelse, der ligger i antidagligdagen. Vi tror på, at det skal være let at være den, man gerne vil være, og på friheden til at skabe sig sammen med andre. 

Finurlighed

Skabertrang – Originalitet – Underfundighed 

Smukfest er kærlighed til det underfundige og det skæve. Vi tror på de oplevelser, der overrasker os og bevæger os til at smile. Dem, der giver anledning til refleksion eller provokation. Dem, der bevæger verden og dem, der ikke som sådan nytter, men har en oplevelsesværdi i sig selv. 

Se kontaktoplysninger