
Miljømæssig bæredygtighed
Læs om vores grønne bæredygtige initiativer i både skoven, på festivalpladsen og campingområderne.
Da Skanderborg Festivalklub og Smukfest så dagens lys, brugte man ikke begrebet bæredygtighed helt så flittigt, som man gør i dag. Men faktisk har de bæredygtige værdier været en del af foreningen, siden den så sit lys i 1980.
2.1. Mindst en gang årligt skal Skanderborg Festivalklub afholde en helt særlig, smuk festival i fællesskabets, kærlighedens og samværets ånd – og gøre det i respekt for og med hensyntagen til omgivelserne, både når det angår naturen vi fester i og ved at være en inkluderende virksomhed med plads til forskellighed blandt medarbejdere og frivillige.
Sådan har det stået i foreningens vedtægter siden 1980 og gør det stadig den dag i dag.
Bestyrelsen i Skanderborg Festivalklub går fortsat forrest med et bæredygtigt fokus. De præsenterer hvert år et sæt strategiske anbefalinger, som danner ramme for direktionens, ledelsens, medarbejderstabens og frivillighedens arbejde i foreningen. I anbefalingerne har både bæredygtighed og overskudsenergi (smukfestificering af CSR) en solid plads.
For at sikre, at foreningen lever op til bestyrelsens bæredygtige anbefalinger, har man blandt andet nedsat en Bæredygtighedsgruppe, som arbejder målrettet med bæredygtighedsinitiativer på tværs af organisationen. Det arbejde kan du blive meget klogere på her, hvor du kan læse mere om vores arbejde indenfor miljømæssig, social og økonomisk bæredygtighed.
Læs om vores grønne bæredygtige initiativer i både skoven, på festivalpladsen og campingområderne.
Læs om vores sociale samarbejder, Smukfonden, handicaptilgængelighed og kulturelle bidrag.
Læs om foreningen, som står bag Smukfest, og bruger sin profit på at skabe gavn og glæde for andre.
Læs om vores særligt nedsatte Bæredygtighedsgruppe, som har det operationelle ansvar og arbejder målrettet med bæredygtighed på tværs i foreningen.
Flere af vores bæredygtige tiltag laver vi i samarbejde med nogle af vores allerbedste legekammerater. Læs mere om hvad og hvordan her.
Her kan du finde forskelligt materiale som håndbøger og opslagsværk med bæredygtigt fokus.